FCI nr. 212
Samojedhund
FCI = Fédération Cynologique
Internatioale
OPRINDELSESLAND:
Nordlige Rusland & Sibirien
PROTEKTION:
NKU (Nordisk Kennel Union)
ANVENDELSE:
Slædehund, ledsagerhund.
KLASSIFIKATION:
FCI gruppe 5 (Spidshunde og racer af
oprindelig type), Sektion 1.2 (Nordiske
slædehunde). Uden brugsprøve.
KLASSIFIKATION: Middelstor og
elegant, en hvid, arktisk spidshund.
Dens fremtræden giver indtryk af styrke,
udholdenhed, charme, smidighed,
værdighed og selvtillid. Dens udtryk,
det såkaldte ”Samojed-smil”, dannes ved
en kombination af øjnenes form og
placering og de let opadbuede mundvige.
Kønspræget skal være klart markeret.
PROPORTIONER:
Kropslængden er ca. 5% større end
skulderhøjden. Brystdybden er en smule
mindre end den halve skulderhøjde.
Næseparti og skalle har næsten samme
længde.
TEMPERAMENT:
Venlig, åben, opmærksom og levende.
Jagtinstinktet er ubetydeligt. Aldrig
sky eller aggressiv. Racen er meget
omgængelig og er ikke egnet som vagthund.
HOVED:
Kraftfuldt og kileformet.
SKALLEPARTI:
Set forfra og i profil kun let
konveks. Bredest mellem ørene.
STOP:
Klart defineret, men ikke for
fremtrædende. Pandefuren er kun let
synlig.
NÆSE:
Veludviklet; foretrækkes sort. På
visse tider af året kan den være
afbleget (såkaldt ”Vinternæse”), men der
skal dog altid være mørkt pigment ved
næserandene.
NÆSEPARTI:
Kraftigt og dybt, omtrent af længde
som skallen, gradvis smallere mod næsen,
hverken spinkelt eller groft og
kvadratisk. Næseryggen er lige.
LÆBER:
Tæt sluttende, sorte og ret fyldige.
Mundvigene er let buede og danner det
karakteristiske ”Samojed-smil”.
TÆNDER, BID:
Regelmæssigt og komplet saksebid.
Tænder og kæber er kraftige. Normalt
tandsæt.
ØJNE:
Mørkebrune af farve, ret
dybtliggende, placeret ret langt fra
hinanden, noget skråtstillede og
mandelformede. Udtrykket er ”smilende”,
venlig, vågent og intelligent.
Øjenrandene er sorte.
ØRER:
Opretstående, nærmest små, tykke og
trekantede med let rundede spidser. De
skal være bevægelige og højt ansatte; på
grund af den brede skalle er de ansat
godt langt fra hinanden.
HALS:
Kraftig og middellang, med en stolt
holdning.
KROP:
Noget længere end skulderhøjden; dyb
og kompakt, men smidig.
MANKE:
Tydelig markeret.
RYG:
Middellang, muskuløs og lige; hos
tæver lidt længere end hos hanner.
LÆND:
Kort, men stærk og veldefineret.
KRYDS:
Fyldigt og stærkt, muskuløst og
svagt faldende.
BRYST: Bredt, dybt og langt, når
næsten ned til albuerne. Godt hvælvede
ribben.
UNDERLINIE:
Moderat optrukken bug.
HALE:
Ret højt ansat. Når hunden er
opmærksom eller i bevægelse, bæres halen
fremadbøjet fra roden hen over ryggen
eller siden. I ro kan den bæres hængene
og skal da nå haseleddet.
FORPART:
Velstillede og muskuløse forben med
kraftig benstamme. Set forfra er de lige
og parallelle.
SKULDRE: Lange, faste og
skråtstillede.
OVERARM:
Skråtstillet; slutter tæt til
kroppen. Omtrent af længde som
skulderbladet.
ALBUER: Slutter tæt til kroppen.
HÅNDROD: Stærk, men smidig.
MELLEMHÅND: Let skråtstillet.
FORPOTER:
Ovale, med lange, smidige tæer og rettet
lige fremefter. Tæerne er hvælvede og
ikke alt for tæt sluttede. Elastiske
trædepuder.
BAGPART:
Set bagfra lige og parallelle bagben med
meget kraftig muskulatur.
OVERLÅR:
Middellangt, temmelig bredt og
muskuløst.
KNÆLED: Velvinklet.
HASELED: Ret lavt ansat og
velvinklet.
MELLEFOD: Kort og stærk, lodret
stillet. Parallelle haser.
BAGPOTER:
Som forpoterne. Vildtkløer bør være
fjernet. NB! Fjernelse af vildtkløer er
forbudt i Danmark.
BEVÆGELSE:
Kraftfuldt og fri, virker utrættelig,
med lange skridt. God rækkevidde i
forparten og godt fraskub i bagparten.
PELS:
HÅRLAG:
Rigeligt, tyk, elastisk og tæt
polarpels. Samojedhunden har dobbelt
pels med en kort, blød og tæt underuld
og en længere, mere grov og lige dækpels.
Om halsen og skuldre danner pelsen –
især hos hanner – en krave, der
indrammer hovedet. På hovedet og på
forsiden af forbenene er pelsen kort og
glat. Udvendigt på ørene er den kort,
udstående og glat. Ørernes inderside
skal være godt behårede. Bag på lårene
danner pelsen bukser. Der skal være et
beskyttende hårlag mellem tæerne. Halen
er beklædt med fyldig pels. Hos tæver er
pelsen ofte kortere og af en mere blød
struktur end hos hanner. Den korrekte
pelskvalitet skal altid have et specielt
glansfuldt skær.
FARVE:
Rent hvid, creme eller hvid med bisquit
(grundfarven skal være hvid, med nogle
få, bisquitfarvede aftegninger). Pelsen
må aldrig virke lysebrun.
STØRRELSE:
Skulderhøjde:
Idealhøjde for hanner 57 cm +/- 3 cm
Idealhøjde for tæver 53 cm +/- 3 cm
FEJL:
Enhver afvigelse fra de foregående
punkter, betragtes som en fejl, hvis
betydning for bedømmelsen skal stå i
nøje forhold til afvigelsens omfang.
· Synlig bygningsfejl.
· Mangelfuldt kønspræg.
· Gule øjne, Bløde ører.
· Tangbid.
· Tøndeformet brystkasse.
· Hale med dobbelt krølle.
· Lavstammet bygning.
· Groft hjulbenet eller kohaset.
· Bølget eller kort pels overalt; lang,
blød eller hængende pels.
· Reserveret temperament.
ALVORLIGE FEJL:
· Tydelige upigmenterede områder på
øjenrande eller læber.
DISKVALIFICERENDE FEJL:
· Øjne blå eller af uens farve.
· Overbid.
· Underbid.
· Ørerne ikke opretstående.
· Pelsfarven afvigende fra den i
standarden tilladte.
· Sky eller aggressivt temperament.
BEMÆRK: Hanhunde skal have to
normalt udviklede testikler i pungen.
Standarden udgivet af FCI den 17.
november 1997.
Oversættelsen godkendt af DKKs Standard
Komité marts 1998.